No words necessary.

New acquaintances; Brooklyn

Jeg har hørt så mange gode ting om Brooklyn. Det er et miljø med hipstere, kunstnere og musikere, som eftersigende skal have alt Manhattens charme, blot i et lidt langsommere tempo. For rigtig mange – en helt perfekt kombination.

Min introduktion til Brooklyn fik jeg i regnvejr. Det er giver sjældent det bedste indtryk, men vi søgte ly på Five Leaves, hvor vi spiste en fantastisk morgenmad. Det levede absolut op til forventningerne og de mange rosende anmeldelser, og særligt deres ricotta pancakes slog benene væk under os.

Fantastisk sted. Fantastisk mad. Fantastisk stemning.

Fantastisk sted. Fantastisk mad. Fantastisk stemning.

Stemningen derinde er skøn. Det er et forholdsvis lille sted, og alle borde var fyldte – flere gange. Det virkede til at være et stamsted for mange lokale i området; studerende, familier og i det hele taget folk der nød at have weekend fra en hård arbejdsuge. Tjenerne var lidt tilfældigt klædt – hvordan det lige passede dem den morgen – med tatoveringer op af begge arme og havde tydeligvis travlt. Eftersom det var et lille sted, skulle vi også automatisk finde os i at sidde tæt med de andre gæster og blive forstyrret, når folk gik forbi. Men det gjorde ikke mig noget – det var en del af charmen. Vores bord var et af de helt små cafeborde, men det lykkedes alligevel vores tjener at få plads til 3 store tallerkner, 2 glas, 2 kopper og en kande med te. Imponerende i sig selv. Go there immediately, if not sooner!

Efter den imponerende lækre og store morgenmad gik vi ud for at opleve Brooklyns charme. Vi gik rundt på må og få for blot at suge til os og opleve byen på fod, men jeg gik hele tiden og ventede på, hvornår jeg ville opleve det Brooklyn, alle har snakket om. Det kan meget muligt have været en stille dag, på grund af regnen eller fordi vi simpelthen ikke var de rigtige steder. Ikke desto mindre, i samme øjeblik min søster sagde, at hun satte pris på stilheden og det langsomme tempo tænkte jeg, hvor hurtigt kan jeg komme tilbage til Manhatten, travlheden og mennesker overalt?

No words necessary.

No words necessary.

Vi sluttede vores Brooklyn eventyr af med en gåtur over Brooklyn Bridge, og den skuffer aldrig. Så fantastisk en gåtur, udsigt over Manhatten og smuk arkitektur. Jeg vil glæde mig til ugentlige løbeture over broen, når min bopæl en dag i den nærmeste fremtid hedder Manhatten.

Jeg vil rigtig gerne introduceres til Brooklyn af en ægte Brooklyn’er, så jeg kan finde ud af hvad all the fuss is about, men indtil videre tilhører mit hjerte stadig Manhatten.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *