Denmark is my country, but New York is my hometown

Hvad laver jeg egentlig her? Jo, nu skal du høre… Jeg elsker at rejse. Ja, tak, don’t we all? Jo, de fleste af os gør hvertfald. Jeg er især vild med kulturrejser til USA, og mange af mine rejser går til New York.

Det jeg synes er fedt ved at rejse er at opleve nye kulturer – såkaldte kulturrejser. At kunne identificere en ny og spændende kultur i selv de mest almindelige oplevelser er en super fed følelse.
Især kan jeg godt lige storbyrejser – så kan man undre sig, hvor meget lokal kultur er der lige der? Ja, point taken – men det er så også der udfordringen kommer. Undgå turistfælderne, som er linet op fra man ankommer i lufthavnen. Hvor er den ægte lokale oplevelse? Hvor spiser de lokale? Se – det er dét, der er det sjove ved at rejse!

Derudover vil jeg helst ikke ligne en turist. Jeg vil allerhelst falde naturligt ind i mængden, og vide hvor jeg skal gå hen uden en Lonely Planet ved hånden. Det hjalp meget, da jeg fik min iPhone. Der kan jeg sagtens følge gps’en uden nogen fatter mistanke. Fantastisk :-)

Så løsningen på at opleve unikke, lokale oplevelser uden turistfælder og samtidig undgå at ligne en turist; jeg vil rejse med hjælp fra mit netværk. Hvor har mine venner og familie haft nogle fantastiske kulturrejser? Hvor i verden kender jeg nogen, der bor, som kan give mig the insights til de fede oplevelser?

Det hele handler om netværk idag – og jeg har tænkt mig at udnytte mit bedst muligt.

Let’s travel the world together!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *